Hold øje med: Majid Jordan

Det er nok de færreste, der kender til canadiske Majid Jordan. Og nok også de færreste, der ved, at der ikke er tale om én person, men en duo.

Duoen, bestående af den 25-årige sanger Majid Al Maskati og den 22-årige producent Jordan Ullman, trådte for første gang frem på musikscenen i 2013. Her medvirkede de på (og co-producerede) Drakes Hold On, We’re Going Home. En sang, der for alvor sparkede deres karriere i gang.

Inden da havde duoen udgivet singlen Hold Tight på Soundcloud og senere EP’en afterhours, der sikrede dem en kontrakt hos Drakes pladeselskab OVO Sound. I 2014 udgav de i samarbejde med OVO Sound, deres første officielle EP med titlen A Place Like This. 

Efter EP’en kom singlen My Love, der havde Drake med på lydsporet. Singlen blev teaseren på deres kommende debutalbum, der senere udkom i februar 2016. Albummet med navnet Majid Jordan, lå efter sin udgivelse på en 6.plads på Billboards top R&B/Hip-Hop Albums-hitliste. En placering, der i den grad markerede, og stadig markerer, duoens kunstneriske evner. For albummet er afsindigt velproduceret, og baner vej for en fantastisk blanding af den fedeste lyd.

Maskati har ikke bare en fantastisk blød og stemningsfremkaldende stemme, også Ullmans evne til at blande tonerne af sexet R&B og elektroniske beats, udgør et smukt samarbejde, som gør duoen let at lytte til for forskellige musikører. Omend du er til R&B eller elektronisk musik, er jeg sikker på, at du vil elske Majid Jordans lyd på albummet.

Lyt til: King City, Day and Night, Make It Work & Something About You.

Jeg vil i hvert fald råde dig til to ting: 1. lyt til deres album (og deres gamle EP’er), hurtigst muligt. Og 2. elsk dig selv for at have gjort det.

Om ikke andet kan du jo starte med at lytte til sangen Small Talk (ses nedenfor), som er gået hen og blevet en af mine yndlingssange. Jeg er sikker på, at den vil få dig til at dirre i fingerspidserne af ren begejstring. Og efterfølgende få dig til at klikke videre rundt på YouTube for at høre mere fra duoen. EN-FUCKING-JOY!

P.s. Selv tak!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s